Skip to product information
1 of 7

Christina Christensen

17 januar, 2026 - heldags WORKSHOP hos Det Vilde Spinderi. FÅ PLADSER TILBAGE.

17 januar, 2026 - heldags WORKSHOP hos Det Vilde Spinderi. FÅ PLADSER TILBAGE.

Regular price 1.300,00 DKK
Regular price Sale price 1.300,00 DKK
Sale SOLD
Taxes included. Shipping and customs depending on receiving country.

(in Danish only)
Bemærk: Mit website er på engelsk, så derfor vises priserne muligvis i € og sproget i checkout er engelsk.

Workshop: Det Vilde Spinderi x Christina Christensen. 
Lær at væve på rammevæv med rå uld og restgarner fra Det Vilde Spinderi.

LØRDAG D. 17. JANUAR, 2026. Kl. 9.30-18.00 

hos Det Vilde Spinderi i Nykøbing Sjælland, Odsherred.


En heldags-workshop hvor vi skal eksperimentere med traditionelle væve-teknikker og kombinere dem med bæredygtige lokale materialer fra Det Vilde Spinderi: rå uld og restgarn samt naturmaterialer. Vi skal skabe små taktile værker igennem leg med materialer, farver, komposition og intuition.

Workshoppen afholdes i de hyggelige og inspirerende lokaler hos Det Vilde Spinderi i Odsherred. Det Vilde Spinderi spinder små mængder af forskelligeartet uld, med en unik viden og håndværksmæssig erfaring i at håndtere uld fra historiske og natur- og landskabsplejeracer.

Kurset henvender sig til nybegyndere og nysgerrige. Du vil blive guidet stille og roligt igennem processen. Alle deltagere vil få adgang til hver sin lille ramme-væv, så man arbejder på individuelle projekter. Når dagen er slut, vil du kunne tage dit vævede værk med dig hjem.
Materialer og forplejning er inkluderet i prisen.

Workshoppen er et samarbejde mellem væver Christina Christensen og Det Vilde Spinderi i Odsherred.

Underviser Christina Christensen er designer og kunstner. Hun har siden 2018 vævet og eksperimenteret med materialer direkte fra naturen samt rest- og genbrugsmaterialer. Hun debuterede på Biennalen for Kunsthåndværk og Design i 2019 og har siden skabt værker til ind- og udland og afholdt workshops i intuitiv vævning.

Dato: Lørdag d. 17. januar, 2026

Tid: 9.30-18:00

Sted: Det Vilde Spinderi, Havnevej 2, 4500 Nykøbing Sj., Danmark.

Antal deltagere: 7-12
(Ved mindre end 7 deltagere er vi nødsaget til at aflyse kurset og pengene returneres selvfølgelig).

Hvem: Alle niveauer er velkomne – og meget gerne nybegyndere og nysgerrige som sidst prøvede at væve i grundskolen. Fra 13 år.

Workshop program:

  • Rundvisning og fortælling om Det Vilde Spinderi.
  • Introduktion til ChrisChris: Vævede fortællinger. Virke, process og tilgang til materialer.
  • Intro til materialer, grundlæggende væveteknik og opspænding af væven.
  • Individuel vejledning efter behov.
  • God tid til sansende fordybelse med arbejdende hænder.
  • Indlagte pauser og en gåtur i området.
  • Du skaber mindst et mindre håndvævet værk, som du kan tage med hjem og hænge op eller give i gave til en ven.

Inkluderet i prisen: Undervisning og vejledning samt materialer + forplejning i form af: frokost og eftermiddagskage + adgang til kaffe, the, saft, vand og frugt hele dagen.

Hvis du har lyst til at blive og spise aftensmad sammen med os, så bestiller vi noget sammen. Dette er dog ikke inkluderet i prisen, men skriv det gerne som en note ved bestilling, hvis du regner med at blive.

Sprog: Dansk

Julegave: Skriv gerne en note ved bestilling hvis workshoppen er en julegave. Så sender jeg en fin A4 PDF, som du kan printe og lægge under juletræet.

Betaling og refusion: Din plads er sikret ved gennemført betaling. 
Betaling er med MobilePay, Betalingskort (ex.:Visa / Matercard osv.) eller Apple Pay / Google Pay / Paypal i webshoppen.

Tilmeldingen er bindende ved køb. Workshoppen kan ikke refunderes, med mindre kurset bliver aflyst fra vores side.

View full details